Luksushvalpekassen

Kæreste hundeejer !

Jeg tænker, at du måske er landet hér på vores side, fordi du går med tanker om at få hvalpe hjemme i stuen ... eller måske fordi du netop har købt en hvalp ... eller af andre grunde mangler en lille handy designer hundeseng til din lille prins eller prinsesse


Jeg selv er utrolig glad for mit dejlige lille hjem, jeg elsker at sysle med "boligindretning" og jeg har aldrig rigtig kunnet finde et hundemøbel, som har kunnet "passe ind", som jeg har ønsket det


Derudover har jeg også selv en lille kennel og har i den forbindelse ligeledes, måske på samme måde som du, på et tidligere tidspunkt, haft ønsket om at få designet min helt egen ... og for min hund rigtige føde-/hvalpekasse samt hvalpegård


Disse to er grunden til at Luksushvalpekassen er opstået.

Vi har selv som en naturlig del af processen vore hunde og hvalpe inde midt i stuen til glæde for hele familien. Det betyder imidlertid at jeg gerne vil have et pænt møbel at se på og arbejde med i den tid vi har uldtotterne i hjemmet.

Heldig som jeg er, har jeg giftet mig med et talent indenfor alt hvad der hedder praktisk udførelse og grundighed, foruden kreativ løsning af ethvert byggeteknisk projekt ... Han hedder Sune og han er manden bag kvinden !

At vælge, designe, producere eller købe en hvalpekasse er jo, som alt andet, en helt personlig sag ... som handler om smag, tillid og erfaring !

I vores lille regi, er det dig der tager beslutningen om hvordan dit design skal se ud, mig der kommunikerer og koordinerer og Sune der udfører bestillingen.

Vi håber naturligvis, at du vil respektere vores patent som grunddesign og byder dig med disse ord velkommen til en side, hvor jeg håber du vil finde svar på, hvad du søger.

Våde snuder og logrende haler fra

Luksushvalpekassen

v/ Lene Marie Faber

Fotomodel ...

Tusind mange tak til mopsen Bølle, som er venligst udlånt af Gullan og hendes kennel, se mere på www.gullansmopser.mono.net ... hvalpe ventes